Mannlig infertilitet: medisinsk historie

Medisinsk historie (sykdomshistorie) representerer en viktig komponent i diagnosen mann ufruktbarhet. Familie historie

  • Er det noen historie med ufrivillig infertilitet i familien din?
  • Er det noen arvelige sykdommer i familien din?
  • Er det noen svulstsykdommer i familien din (kimcelletumor, prostata or brystkreft).

Sosialhistorie

  • Hva er ditt yrke?
  • Er du utsatt for skadelige arbeidsstoffer i ditt yrke?
  • Jobber du i områder med økt omgivelsestemperatur (jobber med masovn, bakeri)?
  • Er det noen bevis på psykososialt stress eller belastning på grunn av familiesituasjonen din?

Gjeldende medisinsk historie/ systemisk historie (somatiske og psykologiske klager).

  • Hvor lenge har du prøvd å bli barn sammen med partneren din?
  • Har det vært graviditet tidligere? Hvis ja:
    • Med denne eller en tidligere partner?
    • Ble graviditeten gjennomført til en periode, eller skjedde det abort (abort)?
  • Var puberteten normal eller forsinket?
  • Seksuell historie
    • Hvor lenge har partnerskapet eksistert?
    • Partnerens alder?
      • Partnerenes eksisterende forhold?
    • Partnerskapsforstyrrelser?
      • Hvordan føler du deg om ønsket om å få barn?
      • Hva er partnerens holdning til ønsket om å få barn?
    • Hva er din libido (lyst på sex)?
    • Hvor ofte har du samleie per uke / måned?
    • Har du erektil dysfunksjon?
      • Angi hvilken type denne erektil dysfunksjonen er: partnerrelatert ?, situasjonsrelatert ?, handlingsrelatert?
      • Er erektil dysfunksjon permanent?
      • Har du morgenreeksjon?
    • Andre spørsmål hvis du har erektil dysfunksjon:
      • Har du for tidlig eller forsinket utløsning?
      • Har du aspermi (unnlatelse av å ejakulere med eller uten sæd (sæd) til tross for orgasme)?

Vegetativ anamnese inkludert ernæringsanamnese.

  • Er du overvekt / vektig? Fortell oss kroppsvekt (i kg) og høyde (i cm).
  • Spiser du et balansert eller sunt kosthold?
  • Gjør du mye (overdreven) sport?
  • Går du regelmessig i badstuen?
  • Bruker du de oppvarmede setene i bilen?
  • Liker du å drikke kaffe, svart og grønn te? I så fall, hvor mange kopper per dag?
  • Drikker du andre eller koffeinholdige drikker? I så fall hvor mye av hver?
  • Røyker du? Hvis ja, hvor mange sigaretter, sigarer eller rør per dag?
  • Drikker du alkohol? Hvis ja, hvilken drikk (er) og hvor mange glass per dag?
  • Bruker du narkotika? Hvis ja, hvilke stoffer (cannabis1 + 3, morfin3, opiater3) og hvor ofte per dag eller per uke?

Selvhistorie

  • Eksisterende forhold (diabetes mellitus, hormonelle lidelser, urinveis sykdommer (uretritt/ uretritt, prostatitt / prostatitt, epididymitt/ epididymitt), testikelskade (f.eks. maldescensus testis (defekt nedstigning av testis til pungen) testikelskader (f.eks. Testikulær torsjon/ rotasjon av testikler og bitestikkelen med avbrudd av blod sirkulasjon), kusma, tendens til luftveissykdommer (cystisk fibrose), autoimmune sykdommer, nyresykdommer, hjerte- og karsykdommer, leveren sykdommer, nedsatt nyrefunksjon, nevrologiske sykdommer (multippel sklerose), psykiatriske eller psykosomatiske sykdommer, Smittsomme sykdommer (her: Febrile sykdommer de siste 3 månedene på grunn av midlertidig innflytelse på spermatogenese), maligniteter (kjemoterapi, strålebehandling), veneriske sykdommer, skjoldbruskkjertelsykdommer, traumer (skader), spesielt i kjønnsorganene, bekkenet og kraniene).
  • Operasjoner (ikke nedstøpt testis, lyskebrokk (inguinal brokk)).
  • strålebehandling (i området av bekkenet eller reproduktive organer eller hode).
  • Allergi
  • Miljøanamnese (se nedenfor “Miljøforurensning - Rus»).

Legemiddelhistorie

  • Antibiotika1
    • Antrasykliner
    • Kotrimoksazol
    • gentamicin
    • Nitrofurantoin
    • Sulfonamider
  • Antihypertensiva (kan føre til nedsatt spermatogenese (spermatogenese)).
    • Alfa-1 reseptorblokkere2 (doxazosin, prazosin, terazosin).
    • Betablokkere (beta-reseptorblokkere) 3 - (atenolol, betaxolol, bisoprolol, karvedilol, celiprolol metoprolol, nadolol, nebivolol, oxprenolol, pindolol, propranolol)
    • Reserpin 3
  • Antidepressiva
    • Selektive serotoninreopptakshemmere (SSRI) - citalopram2, fluoksetin2, sertralin2
    • Trisykliske antidepressiva (ikke-selektive monoaminreopptakshemmere, NSMRI) - doxepin2, opipramol2
    • Serotonin-norepinefrin reopptakshemmere (SNRI) - duloksetin2, venlafaksin2
  • Antiepileptika (pregabalin2, primidon3).
  • Angstdrepende stoffer2
  • Kalsium kanalantagonist (kalsiumkanalblokkering) - amlodipin (effekt på fertilitetspotensialet).
  • H2-blokkere - cimetidin4, famotidin4, ranitidin4
  • Hårgjenoppretter (finasterid3)
  • Hormoner
    • Glukokortikoider 3
    • Testosteronpreparater3 (testosteron, anabole steroider)
  • Ketokonazol (forstyrrelser i androgenbiosyntese) 3
  • Ikke-steroide antiinflammatoriske narkotika (NSAIDs) - ibuprofen (testosteron/ LH-forhold som en funksjon av Leydig-celle ↓).
  • Prostata narkotika2 (dutasterid, finasterid).
  • Rauwolfia3
  • Cytostatiske legemidler1 (stoffer som hemmer cellevekst eller deling) - f.eks. busulfan, klorambucil, cisplatin, cyklofosfamid, metotreksat (MTX).

1Oligozoospermia (<20 millioner spermatozoer per milliliter) eller nedsatt spermatogenese (spermatogenese) 2 Ejakulasjonsforstyrrelser inkludert redusert utløpsvolum 3 testosteron produksjon4 Effekter på hormonsekresjon Legemidler som kan forårsake erektil dysfunksjon kan bli funnet under sykdommen "Erektil dysfunksjon (ED) eller erektil dysfunksjon". Miljø stresset - rus (forgiftninger).

  • Ioniserende stråling (elektriske felt?).
  • Overoppheting av testiklene - arbeid ved masovnen, bakeriet, hyppige badstuer. oppvarmede seter i bilen: lang og hyppig kjøring med oppvarmede bilseter kan redusere muligheten til å bli gravid. sperm blir færre i antall (oligozoospermia), langsommere (asthenozoospermia) og er oftere misdannet (teratozoospermia) [oligo-astheno-teratozoospermia, OAT syndrom].
  • Luftforurensende stoffer: partikler - partikler (PM2.5) i luften; økning i partikler konsentrasjon med 5 µg / m3 hver gang.
    • Minke i sperm med normal form og størrelse med 1.29 prosent
    • Andel sædceller i den laveste tidelen av sædmorfologien økte med 26 prosent
    • Liten økning i sædkonsentrasjonen
  • Miljøgifter (yrkesmessige stoffer, miljøkjemikalier):
    • Bisfenol A (BPA)
    • Organokloriner (f.eks. Diklordifenyltrikloretan (DDT), dioksiner, polyklorerte bifenyler *, PCB).
    • Løsningsmidler (f.eks. Glykol ether; karbon disulfid).
    • Ikke-ioniske overflateaktive stoffer (f.eks. Alkyl fenoler).
    • Pesticider, herbicider (f.eks. Dibromkloropropan (DBCP), etylendibromid).
    • Tungmetaller (føre, kvikksølv forbindelser).
    • Solkremer som 4-metylbenzyliden kamfer (4-MBC), myknere di-n-butylftalat (DnBP), det antibakterielle triklosan (f.eks. I tannkrem og kosmetikk).
    • Myknere (ftalater *)

* tilhører hormonforstyrrende stoffer (synonym: xenohormoner), som selv i de minste mengder kan skade Helse ved å endre hormonelle systemet.